012# april 2010
A. Lige lidt endnu.
B. Nallerne væk – jeg har fået nok!
011# marts 2010
A. Det begyndte at sne med store tunge fnug. De var grønne og jeg slugte så mange som muligt. Vi havde ventet længe, men det var ikke længere muligt. Jeg måtte se mig tilbage.
Der lå to frosne tvillinger. De havde grønne øjne og rødt bølget hår. De var frosset fast i en stilling, hvor de suttede på hinandens tommelfinger. Min mund begyndte at dryppe. Jeg rørte ved den og opdagede, at det var rødt tyktflydende blod.
B. Det handler om transformation og projektion. Grønne øjne og rødt bølget hår kan derfor kun betyde én ting i den sammenhæng.
A. Aha.
010# marts 2010
A. Mine hænder bliver varme.
B. Udemærket. Du har opnået evnen til at samle din energi. Nu vil du være i stand til at røre ved det, som endnu ikke ses. Men vær forsigtig, du kan gribe fat i et menneskes sjæl, hvis du samler alt energi 13½ millimeter fra hver…
A. Sig ikke mere, jeg fornemmer en tilstedeværelse.
B. Lad os fortsætte samtalen i tavshed.
A.
B.
A. Jeg forstår.
009# marts 2010
A. Færdig.
B. Du har nu gennemført din prøvelse. 1000 gange har du lagt dine hænder på brystet, fundet stilheden og trukket vejret dybt. På indhaleringen har du sagt: “Meningen med livet er”. På udhaleringen har du lyttet til dit hjerte efter svar. Du har været i berøring med dit væsen. Men sig mig nu. Har du fundet svaret?
A. Ja.
B. Lad mig høre.
A. Meningen med livet er – meningen.
008# marts 2010
A.
B. Du er ved at lære det!
A. Fordybelse?
B. Nej, stilhed.
007# marts 2010
A. Jeg er bange for at dø.
B. Du er bange for at dø.
A. Ja, jeg frygter, at der ik’ er tid til alle de fantastiske ting livet byder.
B. Hvorfor la’ du tiden få en sådan magt over dit liv?
006# marts 2010
A. Hemmeligheden bag ved glæ…
B. Det får mig til at tænke på…
A. Hvorfor afbryder du mig? Kan du ik’ høre, at jeg er ved at fortælle noget vigtigt?
005# januar 2010
A. Forestil dig, at du er i et varmt hav. Du har det godt. Du er omsluttet af behageligt vand der kærtegner din krop. Pludselig fornemmer du røre i vandet. Du kigger ned i det dybblå hav og ser pludselig et enormt gab. Hvide barberblads-skarpe tænder fræser gennem havet og rammer dig med enorm kræft. Dit mavekød bliver flået og dit dødsskrig kvæles af vandet.
B. …
004# januar 2010
A. Jeg burde ha’ forudset det. Der var så underligt stille, da jeg vågnede.
B. Du ku’ ik’ ha’ gjort noget ved det.
A. Jeg kommer ik’ til at gå igen.
B. Lad vær’ med at tænke på det nu.
003# januar 2010
A. Du må forstå, at det er fuldstændigt uacceptabelt at slå, bide… rive eller kradse… altså man benytter ik’ fysisk vold. Aldrig.
B. Hmm.. jeg syntes faktisk, det ka’ være lækkert. Ikke for meget – bare lidt.
002# januar 2010
A. Vi havde længe tænkt på at lege sammen, men pludselig virkede det forkert.
B. Det kender jeg godt.
001# januar 2010
A. Når du er så interesseret i at handle – så gør det!
B. Hvordan?
A. Ved at stille dig selv ét spørgsmål: Hvad gør og vil du?
Når du kender svaret – så vil det!
