007# juni 2010
Som barn forsøgte jeg at snyde Gud, ved at vælge dét der virkede som den oplagte vej. For så at gå tilbage og vælge den anden.
Men jeg stoppede op og grinede af mig selv. For det var hele tiden åbenlyst, at det var dét jeg ville gøre.
006# april 2010
De var ikke mætte, så de skar maveflæsket op og rullede tarmen om det kosteskaft de havde fundet i gangen. Overvågningsbillederne viste, at han havde været i live da de gjorde det. Menneskets tarme er enormt lange, så de kan nemt rulles op i hovedhøjde.
De er stadig sultne.
005# april 2010
Mit problem er, at jeg ik’ ka’ sige noget når mit bryst dunker. Hjertefølelserne er for stærke. Jeg frygter, hvad min krop vil gøre, hvis jeg åbner munden. Så jeg lægger bånd på mig selv og trækker vejret dybt og langsomt.
004# april 2010
De havde gjort det om morgnen, uden at han vidste det. Jeg ved ik’, hvor han var henne. Det var gået hurtigt.
Mit dunkende bryst fortalte mig, at det var helt forkert. Jeg ku’ ik’ sige noget. Endnu engang lod jeg stå til.
003# marts 2010
Smak!!!! Den sad lige på næseryggen. Han blev stum som et lammet dyr og tog et skridt baglæns. Jeg fulgte efter… SMAK, SMAK! En på øjenbrynet, en anden på strubehovedet – det sagde knas. Han holdt sig til halsen og prøvede at få vejret. Men halsen så helt forkert ud.
Jeg så ik’ noget i aviserne dagen efter.
002# marts 2010
Min telefon ringede. Det var ukendt nummer. Jeg gad ik’ at ta’ den. Det ku’ vær’ hvem som helst. Der blev ik’ lagt en besked.
Jeg gider ik’ ta’ den i toget når andre ka’ høre med.
Hun må la’ vær’ med at være så paranoid. Jeg elsker hende jo.
001# marts 2010
Det var en høj skaldet mand i en rød frakke. Jeg nåede at se en tatovering på øreflippen. Det var en stjerne med seks kanter. Den var tegnet med én linje. Altså det som kaldes et unikursalt hexagram.
Start din søgen med hermeticus. Du finder dit svar.
Der må maksimalt benyttes 60 ord.